7.-10. klasse

7.-10. klasse

Fag: Dansk, historie, håndværk og design, samfundsfag

Introduktion til læreren
Eleverne stifter bekendtskab med historiske og nutidige iværksættere og får indblik i historiske og samfundsmæssige sammenhænge for iværksætteri.

Udstillingen
Eleverne møder nutidens iværksættere samt iværksættere fra 1700, 1800 og 1900-tallet. Iværksættere og deres virksomheder spiller en vigtig rolle for skabelsen af arbejdspladser samt for landets udvikling og vækst. Udstillingen sætter iværksætteren i centrum og lægger vægt på opstartsfasen og deres produkter. Desuden skitseres historiske og samfundsmæssige sammenhænge.

Formålet er at give unge et indblik i, hvad der skal til for at blive iværksætter og måske vække lysten til iværksætteri. I udstillingen møder eleverne fem nutidige og syv historiske iværksættere og bliver klogere på deres vej til at blive iværksætter samt de meget forskellige produkter, deres virksomheder laver.

Undervejs uddybes temaer fx om ”uddannelse og iværksætteri”, ”opstart af virksomhed” og ”køn og iværksætteri”. Her stilles en række åbne holdningsspørgsmål, der åbner for diskussion i klassen. Eleverne kan også deltage i Løvens Hule og overveje, hvor meget de vil investere i en virksomhed.

Opgaver før besøget
I kan med fordel læse artiklerne ”Danske kvinders iværksætteraktivitet er blandt de laveste i OECD” og ”Iværksætterindblikket”, side 4-11, (artiklerne findes til sidst) og/eller se et afsnit af Løvens Hule fra DR. Derudover kan I arbejde med et eller flere spørgsmål i grupper, som en forbedrende introduktion til udstillingen.

  • Definer ordene iværksætter og crowdfunding.
  • Diskuter hvilke forskellige typer af iværksættere der findes.
  • Find og præsenter en mandlig og en kvindelig dansk iværksætter.
  • Hvorfor er der færre kvindelige iværksættere?
  • Hvilken ungdomsuddannelse kommer flest iværksættere fra og hvorfor?
  • Hvad er kønsfordelingen af danske investorer?

Foretag til sidst en håndsoprækning, hvor I finder ud af hvor mange, der kunne tænke sig at blive iværksætter.

Opgaver under besøget
Museet tilbyder en kort introduktion til udstillingen, hvorefter den skal ses på egen hånd af elever og lærere.

Her kan gruppen med fordel stille sig ved de tre temaplancher og diskutere de stillede spørgsmål:

  • Kræver iværksætteri økonomisk forståelse?
  • Er kvinder lige så gode iværksættere som mænd?
  • Er uddannelse afgørende for at blive iværksætter?

Opgaver efter besøget
I efteropgaverne kan I vælge at arbejde videre med, hvilket indblik I har fået på iværksætteri.  

  • Hvilke forskelle er der på iværksættere før og nu?
  • Sæt jer sammen i grupper og kom på en idé I kan pitche for klassen som i Løvens Hule.
  • Vil klassen investere i jeres idé? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvilken virkning har iværksættere på samfundet?
  • Er crowdfunding en god måde at opnå økonomi til virksomhedsstart?
  • Hvorfor er så få kvinder iværksættere?
  • Hvor mange fra klassen overvejer en anden ungdomsuddannelse end HHX, HTX eller STX?

Diskuter for og imod at blive iværksætter og foretag en ny håndsoprækning for at se, hvor mange der nu vil være iværksætter.

Bestilling
Museet har åbent onsdag kl. 10-17, og skoleklasser bedes bestille tid til besøg. Besøget er gratis.

Kontakt daglig leder Vibeke Bæk Madsen, tlf. 60 80 20 22 (kun onsdag kl. 10-17) eller på mail:
bankogsparekassemuseet@gmail.com

Max deltagere: 25

Sted
Bank- og Sparekassemuseet, Overgaden Neden Vandet 11, 1414 København K.

Artikler

Supplerende litteratur