Perspektivbanken
– Nye indsigter til finansiel dannelse


25. januar 2024 – 8. december 2024

Hvad der sker, når andre og yngre stemmer inviteres til at fortolke den økonomiske virkelighed – uden for den finansielle sektors vante sprog og regnemodeller?

Årets særudstilling på Bank- og Sparekassemuseet er en eksperimentel udstilling, der er skabt i samarbejde med etnologistuderende fra Københavns Universitet.

Med udgangspunkt i skranken som et universelt symbol og fragment fra den økonomiske arena, udforskes en række af de økonomiske perspektiver, vi møder i vores hverdag.

I Perspektivbanken kan du opleve en ny fortolkning af begrebet finansiel dannelse. Her udforskes alt fra boligmarkedet og den globale økonomis indflydelse på vores hverdag, til hvordan vores privatøkonomi afspejles i vores tøjstil. Du inviteres til at teste din tilgang til arbejde, få løftet sløret for techgiganternes indtjeningsmodeller, stemme om, hvem der skal pryde de kommende pengesedler samt reflektere over, hvor grænsen går, når vores tillidssamfund bliver udfordret af økonomisk kriminalitet i hverdagen.

Læs pressemeddelelsen her.