HEERINGS VINKÆLDER

Fast udstilling

Vinkælderen er sat op efter, at Peter F. Heering købte købmandsgården i 1838 af den bornholmske søkaptajn, Hans Peter Kofoed. Efter købet fik stedet sit navn: Heerings Gaard. Fra kælder til loft har der været aktivitet og produktion, og det er i denne købmandsgård at kirsebærlikørvirksomheden Peter F. Heering A/S havde sit hovedsæde.
Det var først i 1977, da Privatbanken købte stedet, at lokalernes brug blev ændret, og de mange tønder blev fjernet fra lokalerne. Museet og Nordea-Fonden har dog valgt at lade kælderen forblive intakt med tønder, således at man kan få et indtryk af lokalernes tidligere brug.


Lyden af Heerings Gaard

Med lydinstallationen Lyden af Heerings Gaard bliver du taget med på en sonisk rejse tilbage til 1800-tallet på Christianshavn. I vinkælderen kan du gå på opdagelse i omsluttende lydlandskaber af bølgebrus, blomsterende liv på havnen, hestevogne på brosten, handel med mønter og kirsebærlikør der hældes op. Reallydende er vævet sammen med nyfortolkninger af datidens musik. Den selvgenerende multikanalsinstallation som er i evig forandring, åbner op for vores sanser og lader os mærke historiens vingesus.

Lydinstallation og koncept af Bitcruush
Programmering, koncept og kreativ vejledning af Johan August Dyrløv Høegh
Visualisering af Marie Elisabeth Ottsen Knudsen
Tak til Peter Schütze

Bitcruush er en lydduo skabt af Emma Louise Ottsen Knudsen og Aria Leth Schütze i 2024.


Reklame for Cherry Heering

I denne reklame for likøren Cherry Heering, hvor selveste Dirch Passer er med, kan man se kælderen og stedet, som det har set ud, da produktionen af kirsebærlikør gik bedst.

Der blev også fremstillet en lille jingle til ære for den velsmagende kirsebærklikør.  Man kan høre små strofer af den i ovenstående reklame. Jinglen er fra midten af 1900-tallet og kan høres nedenfor.

I denne reklame for likøren Cherry Heering, hvor selveste Dirch Passer er med, kan man se kælderen og stedet, som det har set ud, da produktionen af kirsebærlikør gik bedst:

Der blev også fremstillet en lille jingle til ære for den velsmagende kirsebærklikør.  Man kan høre små strofer af den i ovenstående reklame. Jinglen er fra midten af 1900-tallet og kan høres nedenfor: